Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
nceft Kasse og Sukker, og endelig Brød. Med Hensyn til de første 3
Artikler er Oieblikkets Tarv snart tilfredsstillet, men Brødet kan slugc
alle de Penge, som de paa nogen Maade kunne erhverve. Om de
end sik europæiske Priset for deres Produkter, kunde de dog neppe faae
mere end 1 Stykke Brød pr. Individ daglig. Jeg tillader mig i saa
Henseende atter at henvise til, hvad jeg tidligere har bemærket om
denne Artikels Betydning for Grønlænderne.
Vi see saaledes, at den ellers meget rigtige Sætning, at Arbeideren
bør have sin Løn, Producenten sin Betaling, for at Velstand skal kunne
trives, leder til en Feilslutning, naar man gjør den eensidig gjeldende-
Det maa nemlig først bemærkes, at Grønlænderen skal have alle de
væsentligste Fornødenheder og Betingelser for sin Velstand i sit eget
Lands Produkter, uden at trænge til de fra Europa indførte Herlig-
heder, at der ikke engang godt kan være Tale om Trang til fremmede
Husmaterialier, saalænge de, der haves for Jntet iLandet selv, vrages
paa en saa skammelig Maade, dernæst, at Handel alene ikke er den
eneste Betingelse for et Menneskesamfunds Velvære, ligesaalidt, som vi
saae, at dets Lidelser lode sig standse, ved at uddele de Forttodenheder,
som det kommer til at mangle.
ad 3. Det er besynderligt nok, at man, ved Siden af Alt, hvad
man har udtænkt for at fremme Grønlænderkres Vel, deres Udvikling
til Selvstændighed osv., saagodtsom aldrig har spurgt om den sociale
Tilstand iblandt dem, om der findes de første Betingelser for en ord-
net Tilstand, Eiendomsret og Eiendomssikkerhed, om de gjore Forskjel
paa hverandre indbyrdes, om Fangeren er mere agtet og har visse
Rettigheder fremfor Dagdriveren eller Forbryderen, hvorvidt de have
den tingeste Forestilling om deres smaa Fælledsinteresser, om deres
Forhold til den danske Regjering? osv. Man forundres med Rette,
ved at erfare; at hele Lovgivningen for deres Vedkommende indskrænker
sig omtrent til de Bestemmelser: 1) at de skulle hjælpes og fødes, naar
de virkelig trænge til det; 2) at man skal foregaae dem med et godt
Erentpel, samt formane dem, og kun naar de virkelig forsee sig,
straffe dem efter bedste Skjønne. Fortolkningen og Udøvelsen as disse
iSandhed meget indholdsrige Bestemmelser ere i Hovedsagen over-
dragne Jnspekteurene, men paa Grund af de lokale Vanskeligheder,
maae de i Hovedsagen stole paa Handelsbetjente11e, hvoriblandt de
mange saakaldte Udliggere, der ere ansatte ved de vidtadspredte mindre
Handelspladser. Hvad selve Grønlændernes egne, oprindelige sociale
Tilstand angaaer, da har man aldrig lagt nogen Vægt paa den, aldrig
undersøgt, om de havdeLove eller Vedtægter, som det kunde være ønske-
ligt at opretholde og videre at uddanne. Det turde derfor vel være
passende at undersøge denne besynderlige Mellemting mellem en lovlos,
anarchisk, og en, ocn jeg saa maatte sige, patriarchalsk, idyllisk Tilstand
lidt nøiere; thi ved den adskille Grønlænderne sig jo ganske, endog fra
de meest-uciviliserede Folkesærd, og hvad var derfor rimeligere, end at
søge enysGrund til forskjellige Onder og til hele det stagnerende Væsen
i denne.
Hvad for det første Eiendomssikkerheden angaaer, da staaer det
meget maadeligt til med den i Grønland. Virkeligt Tyveri, der ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
