Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
dem, men tvertimod at benytte hiin Trang til en fornuftig Tvang, og
at man gjør det itide, da de produktive Kræfter i det Hele kun ere
sparsomme og spredte, og det vil være en Umulighed at erstatte dem
ved europceiske Forbedringer i Fangsten, end sige med europæiske Ny-
byggere. Dette er saaledes vel det første, som der maa tænkes paa,
senere komme Forbedringer i Henseende til Handelsvarer og Fordelen
ved Handelen, Huse, Levemaade og hvad andet der er foreslaaet af,
i og for sig, nyttige og priisværdige Foranftaltninger.
ad 4. J selve Forslaget er det allerede antydet, hvad en særskilt
Bestyrelse for de andfodtes Anliggender, kunde omfatte, foruden det
nærmest nødvendige Hertil turde vel føles:
a) Skolevæseti, forsaavidt angaaer Katerheternes Lønning, og Be-
stemmelse af, hvor Katecheter skulle ansættes, samt Bøgers Udgivelse
m. ni. Ligesom i det Hele, en ringe Selvvirksomhed hos Samfundet
selv kan udrette meget i visse Retninger, i hvilke der kun udrettes
lidet eller intet, naar det skal ivcerkfættes af Regjeringesn for rede Petige,
saaledes bemærkes blandt andet her, at Bogerne vistnok uden Vanske-
lighed kunde trykkes i Gtonlaiid selv.
b) YJiedicinalvæsen, forsaavidt angaaer Udgifter«ne for Medicin,
Jordemodres Ansættelse o. a. Det formenes, at Gronlcenderne, saavel
i dette, som i det forncevnte Punkt selv skulle see, hvad sligt koster, og
at det skal stilles den frit, at have en selvbestemmende Indflydelse paa
Forvaltningen af disse smaa Fælledsa1iliggender, som ikke kunne have
Interesse, ikke kjendes eller ændses andetsteds, end i deres egne smaa
isolerede Kredse.
c) Den i min tidligere Betænkning (Nr. 56) omtalte Repartition
af en vis Pai«t af Continunernes aarlige Overskud, paa de virkelige
Produceiiter og Forsorgere af Samfundet. Ligesom det jo er en Selv-
folk1e, at denne Bestemmelse vil udfordre megen Varsomhed ved dens
nærmere Begrændsning, saaledes er jeg paa den anden Side overbe-
viist oin, at deri i Betragtning af de øvrige ufuldkomme Retsforhold
vil være at ansee for retfærdig, at den vil stifte den direkte Nytte, at
Konebaade ville blive hyppigere, og den indirekte, at man derved op-
naaer en Klassisication afSamfirneet, som er nødvendig, for yderligere
at organisere den foreslaaede Bestyrelse.
Sluttelig behøvi-r det vel neppe engang at tilføies, at den her
omhandlede ’Jnstitution skulde være Udgangspunktet for en hvilkensom-
helst Samvirken og Selvvirksomhed hos de Jndfodte i deres locale
Anliggender, at man derfor tør haabe, at der med Tiden kunne ud-
vikle sig Forbedringer deraf, selv i Henseende til deres Fangft og Er-
hverv, som man nu slet ikke tænker paa, ligesom ogsaa Overbestyrelsen,
i Alt, hvad den ønsker at faae udført og iværkfat blandt de Jndfodte,
for Øieblikket seer sig hindrer ved den fuldkomne Mangel paa Or-
ganer til at virke igjennem, af hvilken Grund de gieldende Besteni-
melser om at Betjentene skulle formane de Jndfodte, opmuntre dem
til det Gode og Nyttige o. f. v. blive meget intetsigende, efterfom man
i saa Fald maae gaae omkring og tale med hver Enkelt, og hver
Enkelt atter kun svarer for fig selv og skyder Skylden paa Andre.
ad 5. Uagtet de fleste Betænkeligheder allerede formenes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
