Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Schøning som Historieskriver. En Prøve af hanB Hovedverk. Domme
om ham. Hans Gjernings Betydning for hans Fædreland.
Schøning havde sat sig den uhyre Opgave at skrive
Norges Historie ligefra den tidligste Oldtid af og havde
oprindelig, ligesom i vort Aarhundrede ogsaa Munch
engang havde tænkt sig, villet føre Fremstillingen ned
henimod sin egen Samtid. I dette Arbeides Interesse havde
han gjennemgaaet alle tænkelige trykte Skrifter, som
kunde give endog den mindste Oplysning i Emnet, og
gransket og excerperet Masser af uudgivne Sagaer og
andre Haandskrifter, ligesom han tilsidst ogsaa havde
faaet Geheimearchivets diplomatariske Skatte under sin
umiddelbare Varetægt og efter Reisen i Norge vandet
nye Betingelser til at forstaa vort Lands Fortid. Men
Embedsforretninger, mellemkommende literære
Arbeider og en fortidlig Død bevirkede, at han ikke kom til
at fuldføre mere end tre Dele, af hvilke den sidste
udkom efter hans Bortgang. Denne sidste Del standser
ved Olaf Tryggvasøns Død 995.
Men Maalet havde ikke alene været stort
formedelst Emnets Omfang, men ogsaa i Henseende til
Behandlingsmaaden. Schøning vilde ikke, saaledes som
hans Ven Suhm senere gjorde det i sin „Historie af
Danmark", nøie sig med at levere en stor
Materialsamling, udførlige Aarbøger eller Regester. Han stilede
høiere, thi han vilde være Norges pragmatiske Historie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
