Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
77.
Men skulde for Kong Hagen ei ogsaa ved denne Leilighed visse
Fordeele være betingede, naar Sagen var af den Beskaffenhed, som vi
tilforn have forestillet den, at Northumberland var ham givet af Kong
Adelstan ? jo vist nok: man finder i den saa kaldte Flateyar-Bok, at
Kong Adelstan har været Mellem-Mand, mellem sin Foster-Søn, Kong
Hagen, og Kong Erick, i deres Trette om Biiget; at for at forliige
den, er Northumb erland afstaaet til Kong Erick; og følgelig har denne,
mod at faae bemeldte Riige, som tilforn var Kong Hagens, forbundet
sig til at lade Norge blive uantastet. Herover finder man ogsaa ei
mindste Spor efter, at Kong Erick har nogensinde giort mindste
Forsøg, at sætte sig igien paa den forlorne Throne, eller foruroliget Norge,
saa længe han levede. Imidlertiid havde dog Kong Hagen Aarsag, til
at bruge al muelig Forsigtighed: han kiændt.e Kong Erieks
Hævn-gierrighed og Dronning Gunhillds Ondskab; han erfarede, at en stor
Deel Norske, som tilforn havde været paa hans Partie, droge
efterhaanden fra Norge over til Northumberland, efterat Kong Erick havde
der nedsat sig; han vidste, at ham følgelig ei fattedes Kræfter, til at
foretage Ting af Betydenhed; og derover udvalgte han bemeldte Steder
i Biiget til sin Residents, for at være ved Haanden, hvor
Fornøden-lieden det udkrævede. Desse med flcere Anstalter, som ei kunde være
Kong Erick nbekiændte, men TJndersaatternes almindelige Kiærlighed
især, satte Kong Hagens Riige i Sikkerhed; han nød i 19 Aar en
bestandig Fred, og den Tiid anvendte han paa Indretninger i Riiget, som
forhvervede ham Tilnavn af den Gode, en Titel, som hos en Regents
Navn bør skrives med meere end gyldene Bogstaver, og sættes langt
over de i Historien pralende Tilnavne af Stor, Seierriig,
Striid-bar, m. fl. Det var Kong Hagens Hoved-Øiemærke, da han besteeg
Thronen, at sætte sig fast i Undersaatternes Yndest, sit Riige i
Sikkerhed, og alting indenlands paa en varig og ordentlig Fod: men dertil
ansaae han Lovenes Forbedring at være eet af de tienligste Midler;
og derpaa anvendte han derover megen Fliid og Umage. Uden al
Tvil havde han, under sine Reiser i de vestlige Kanter af Riiget, i de
Provincer, som tilforn havde staaet under Kong Ericks Herredømme
især, mærket megen Mangel eller Urigtighed i Lovenes og
Rettergangenes Forfatning. Paa dette satte han sig da for at raade Bod,
og henvendte først sit Sind til de i bemeldte Provincer, eller i de nu
værende Bergenhuusiske Districter, hidindtil brugelige Love, hvilke han
lod nøie igiennemgaae og forbedre. Dertil betiente han sig især af
den, i Landets Love kyndige Thorleif den Viises Raad og
Anførsel, der uden Tvil har været en Sønnesøn af den ældre Thorleif hin
Yiise, som Hagens Farfader, Halfdan den Gamle, havde brugt i samme
Forretning, og en af de saa kaldte Lagamænd eller Lovkyndige, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
