Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
selv kiændte Lovene, Rettergangs-Maaden, med dertil hørende
Formaliteter, og underviiste eller oplærte andre deri, saadan en f. Ex., som
Ni al, om hvilken det heeder, „at han var saa stor en Lavmand,
at „han deri ei havde sin Liige, og underviiste Thorhalld saa vel i
Lovene, at denne blev den største Lagmand paa Iisland." Ved denne
Thorleifs og fleere kyndige Mænds Hiælp, lod Kong Hagen forfatte
den saa kaldte Gul athings Lov, som siden galt i nu værende
Bergen-huus-Leen, samt i de tvende Provineer, Ryggia-Fylke og Agder
(uden Tvil Norder-Agder), men er efterhaanden bleven forøget, eller
udviidet og forbedret, af adskillige Konger, især af Kong Magnus
Lagabæter. Foruden denne Lov, lod Kong Hagen ogsaa sætte eller
udgive den, siden i Throndelagen brugelige, og saa kaldte Fro sto
-Things Lov; og dertil betiente han sig af Sigurd Jarls, samt
andre lovkyndige Thrønders Hiælp og Raadførsel. Kong Hagen har
altsaa været een af Norges ældste og største Lovgivere; han indlagde
sig derved en almindelig Høiagtelse blandt Undersaatterne; hans
muntre Sindelav, hans milde og indtagende Væsen, hans Omgiængelighed,
hans store Forstand og Veltalenhed satte ham hos dem i en ei
mindre Yndest og Anseelse; hans Regiering blev derfor een af de
lykkeligste for Norge; og Himmelen selv velsignede den med de frugtbareste
Aaringer, med de beste Tiider, som Landet nogensinde havde havt: en
Sag, som vore Forfædre, for en stor Deel, tilskreve den Yndest, i
hvilken deres Konger stode hos Guderne; og en Belønning, som var denne
elskværdige Regents Dyder værd, der satte sit fornemste Vel i
Under-saatternes Lyksalighed, i at fremme sit Riiges Tarv og sande Beste.
Til den Ende drog han den ømmeste Omsorg for Undersaatternes
almindelige Fred og Sikkerhed; han føiede tilliige overalt i Riget de
Anstalter, at Kiøbmænd og andre kunde der driive deres Handel og
øvrige Handtering, uden mindste Hinder og Afbræk; og han giorde
derved en Erobring, som er langt berømmeliger, end alle de ere, der skee
ved Krige og Sværd-Slag. Vi have tilforn fortaalt Anledningen til
Jamtelands og Helsinglands første Beboelse af Norske, fra det
Throndhiemske, fra de Ind-Thrønderske Districter især. Da Harald
Haarfager siden fiendtlig angreeb de Throndhiemske og Nummedalske
Konger, som tilforn er berettet, flydde paa nye mange, for at undgaae
hans Herredømme, baade fra Tbrondhiem og fra Nummedalen, over til
Jamteland, deels ogsaa til Helsingland, hvor de anseelig forøgede
Indbyggernes Antal. Blandt Helsingerne nedsatte sig efterhaanden,
langs Søesiiden især, en stor Deel Svenske; den heele vestlige
Strandkant af den Botniske Bugt blev derover i de ældre Tiider kaldet
Hel-singialand; Landets gamle Indbyggere komme ved den Leilighed
i Omgang med de Svenske ; de dreeve deres Handel paa Sverrig, som
det næstgrændsende Land; og de bleve derfor, i det mindste for den
største Deel, bemeldte Riige skatskyldige. Med Jamteland havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
