Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Historie, og den første lærde Nordmand efter
Videnskabernes Gjenfødelse, som lagde sig efter gammel Norsk
eller Islandsk, saa man i alle Maader kan sige, at det
først var ved ham, at Norge tilegnede sig Snorro
Stur-lesøns udødelige Verk." Det vilde ikke være heldigt
for lærde Verker, ifald Spørgsmaalet om deres „Liv og
Aand" skulde afgjøres efter Grundtvigs Principer, og
dennes Dom om Schøning er visselig ubillig, men dog er
der i de Ord, jeg her har anført, som i alt, hvad
Grundtvig skrev i sine yngre Aar, ogsaa noget træffende og
sandt. Han har ved at betone, at Schøning var den
første Nordmand, der har villet skrive sit Fødelands
Historie, netop peget paa det, som til alle Tider skal
sikre ham mod Glemsel.
Endnu strengere faldt imidlertid Dommen over
Schøning, da Dahlmann 1822 udgav sine „Forschungen auf
dem Gebiete der Geschichte". Ogsaa denne anerkjendte
endnu Schønings Fortjenester af Snorre og dertil ogsaa
hans geographiske Forskninger, men fandt hans historiske
Hovedverk omtrent under al Kritik og tog navnlig skarpt
fat paa ham for hans Benyttelse af Fundinn Noregr
som et paalideligt Kildeskrift.1 Et nærmere Studium
„Wer Schønings Verdienst zur Ansicht bringen will, braucht nur
auf seinen Snorre hinzuweisen und seine geographischen
Forschungen, allein in Betracht des historischen Urtheils steht derselbe auf
einer niedrigen Stufe, welche nicht durch die Verachwendung des
Beiworts: „der grosse Schøning" erhöhet wird. Seine drei
Quar-tanten der norwegischen Geschichte, bis auf Hakon den Guten, sind
ihre Grundlage naeh weder Geschichte noch Volkssage, sondern
ein aus beiden erwachsenes unerfreuliches Gerede und Gemächte".
F. C. Dahlmann, Forschungen auf dem Gebiete der Geschichte, I,
Al tona 1822, S. 394. (Gjengivet i Budstikken, IV, Chra. 1823,
S. 257 med en Bemærkning af J. Chr. Berg).
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
