- Project Runeberg -  Gerhard Schøning. En biographi /
84

(1880) [MARC] Author: Ludvig Ludvigsen Daae
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

1769.

G. Schøning, Afhandling om de Norskes
Oprindelse. S. 222—224.

„Man maa med Rimelighed
slutte, at de Norske og Svenske
have været i de ældste Tider af
fælles Oprindelse, at de førend deres
Fløtning her ind i Norden skede,
have udgjort et Folk, — — at
endelig bemeldte Norske og Svenske
Folkefærd har allerførst delt sig
i tvende Hobe, enten efterat de
vare komne over det Ålandske
Hav, da de Svenske have sat dem
ned i det nuværende Sverrig, de
Norske taget Veien mod Vesten,
eller rettere have de Sidste gaaet
norden om den Botniske Bugt,
sat dem først ned i den siden
saakaldte Throndelagen og paa
Helgeland, mens de Svenske
ginge over det Ålandske Hav og
til Sverrig eller Upland især.
Hvorved da er skeet, at ligesom
bemeldte Upland blev de Svenskes
fornemste Opholdssted, hvor deres
ypperste Konge-Sæde, deres
fornemste Tempel og Guds-Dørkelse
var, saa har bemeldte
Throndelagen ligeledes været det Sted,
hvor det fornemste og største
Tempel i hele Norge fandtes–-.

Ikke nok dermed: Bemeldte
Throndelagen var desuden det Sted,
hvorpaa Norges fornemste Styrke i de
ældre Tider beroede, hvis Kyndighed
eller Exempel de andre gjerne
rettede sig efter — — — —, hvor,
men fornemmelig paa Helgeland,
Othins Efterkommere have fæstet

1839.

li. Keyser, i Saml. til det Norske Folks
Sprog og Historie, VI, S. 429. (Samlede
Afhandlinger, S. 205 og 208).

„Det var naturligt, at
Nordmændene, fremfor at indlade sig i
en uvis Kamp [med Tschuderne]
foretrak [fra Finland] at drage
uhindret frem i en nordligere
Retning imellem de svage Finlapper.
Imidlertid maa her en eller anden
Begivenhed have foranlediget S
vi-arnes Afsondring fra
Hovedstammen. Det er sandsynligt, at disse,
der rimeligvis allerede dengang
som Fylke eller mindre Afdeling
af Stammen betegnedes ved
Navnet Sviar, have prøvet paa at
nedsætte sig paa den botniske
Bugts Østside, at de her ere
blevne afskaarne fra den øvrige
Stamme og ved Tsehudernes
Paa-trængen tvungne til at drage sig
over Aalandshavet til Upland, hvis
frugtbare Sletter stedse siden bleve
deres Hovedsæde.

„Hovedstammen har
imidlertid fortsat sin Vandring nord om
Bugten igjennem det nuværende
svenske Lapland." — —

„Veien nord om den botniske
Bugt og vestover Kjølen maatte
bringe den norrøne Stamme til
de nuværende Nordlande,
hvilket hele vidtløftige Kystland lige
nord til Malanger Fjord
benævntes Haalogaland og regnedes
forNorges nordligste Fylke.
Navnet er mærkeligt. Det
betegner det hellige Land,’
vistnok et Minde om, at det var den

1 Om Keysers Forklaring af Navnet Haalogaland, der videre er
udført af Munch, (N. F. Hist. I, 1, S. 331 og i Norsk Maanedsskr.

III, S. 146), se S. Bugge i Norsk hist. Tidsskr. I, S. 135—140.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:24:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gschonong/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free