Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
lader jeg staae urørt fra Dag til Dati, og det er paii
en dobbelt Maade til min Ulykke; thi det er netop
denne tunge Ballast af utaknemmeligt Arbewe, der skal
gjore det muligt for den unge Kunstner at bringe sin
lille Baad til at feile. J dit Ansigts Sved skal du
Ede dit Brod! Denne, den faldne Jords forste Forhan-
delse soler ltan maaskee tungest af Alle.·«
»O kjære Vernerl De kaldet denne Dom en
Forhandelsr. For mange Aar siden har Rahbel sagt
etsteds: at denne saakaldte Forhandelse var den storste
Velsignelse. Hvor ofte ere ikke disse Ord faldet mig
ind, jeg, der, som saamangen Anden, har følt den
Ulykke at være sødt til Rigdom, at være opdragen i den
Tanke, at jeg ikke behøvede selv at bane mig miti Vei
gjennem Verdeti, at jeg fandt den slageti for mig og
kunde vælge hvad Sti jeg vilde. Netop denne tilsyne-
ladende Frihed har gjort mig ufei. Havde jeg været
en fattig Student, vilde min Fader gjerne have nndt
mig Frihed til at vælge Det, hvortil jeg troede at sole
Kald. Jeg var bleven Læge, jeg havde over-givet mig
til Studitiin af den trostende, velgjørende Videnskab,
som nu er bleven mig fremmed og fjern. Jeg var den
hele Dag gatiet omkring for at hjelpe de Syge og trøste
de .,Bedrovede, og dajeg sympathiserer med de Bedra-
vede, vilde jeg derved have trøstet mig selv. Hvad det
i mine Pligter var trivielt og besvmligt, havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
