Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
. Rodine overtrak Trolles blege Kinder, og med en let
Slingken med Krovven, som var hatn egen, svarede
han: »Cr Deres Hjertes Dame det eneste Fruentim-
mer, som De hat- seet i de omtalte Bindnek?« ——
»Ja jeg veed ikke Andre, ndett . . . . ja nndertiden sidder
hendes Bedstemoder der ogsaa.« —— »Nu vel!« —-
«Men dn min Gud! Hende kan det da vel ikke vcere?« —
»Hvorsor ikke?«« svarede Trolle.
En lille Piiuse opstod , under hvilken han satte sig
ned, og idet haii kastede sig tilbage i Stolen og vendte
Oinetie mod Lostet, sagde han til Verner det med
Hændertie paa Ryggen og med en spændt, noget ironisk
Mine blev staaende forait ham: »Hor min unge Ven!
Det er tusinde Gange sagt, at Hjertet ikke ældco; og
at den Seenmtg er rigtig, det foler jeg her.« Han
pegede paa sit Bryst. »Jeg er ikke og jeg ønskede vig-
selig ikke heller at veere nsolsoni for qvindelig Elskvem
dighed. Men derimod troer jeg at her et bedre Men-
neste, hos Den, hvis Kjærlighed ikke er den blotte«
Sandselighed , der gjælder det Ordspkog: at Lige soger
Lige. Det synes mig naturligt, at denne Sympathie,
som vi kalde Kjærlighed-, maa trætte os til Den, om
hvein vi kunde forestille os, at hun var det Ideal, der
fra Ungdommen af havde levet i vort Bryst, den
Elskede-, der trolig var vandret ved vor Side gjennem
Livet, hvad enten vi nu ere saa lykkelige at Have Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
