Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
og staae i Boutiken , og soin var tro og skikkelig, saa
vilde han gjøre vel imod mig og antage mig til denne
Post og sorge for mig i alle Maader. Vi bleve meget
glade, baade iezx og min salig Moder, og je,3 reiste stra).·
til Niel. Men du gode Gud! jezx kan da rigtignok
sige, at jeg kom af Skjærsildeii i Helvede, for et uri-
meligere Menneske end min tydske Morlsroder har jeg
aldrig kjendt. Hiitt var af de Helligez men Gud bedre
det, for hellig han var! Han teenkte saamcrnd mindre
paa Gud end pair Mammonz at skralse Penge sammen
og gioke sig til af sinthigdom, det var al han-I- Bedrift
i denne Verden. Mig fattige Diseiig behandlede ban,
især i Begyndelse11, som jeg kunde være en Hund; men
on jeg, Giid skee Lov, dog var munter og flink og paa-
passelig og ogsaii snart lærte at tydskees, som fe,3 hidtil
ikke godt havde forstaaet, saa fik han snart Nytte af
mi,3, og da liaii ikke gjenie vilde miste mig, holdt han
sig efterhaanden dog lidt mere i Skindet. Han havde
en eneste Datter paet min Alder, lnm lied Elolseth og
det var et deiligt Barn . . . .
»Og,« sagde Verner, afbrydende: »Tliomas
og Elobeth bleve vel snart et Petr Elskende-P– —
Ak nei, Hr. Vernerl nei langt fra! Naar man,
som jeg, har sine syv Dage i llgeti med Slid og For-
treed, saa har man Andet at tænke paa end Forlibelfe—
Man kan ikke engang forlibe sig, om man aldrig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
