Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
da dett Fornøielse at sende os Hr. Verner t· Deres
Sted. Jeg har nu gjort Bekjendtskab med ham, og
det er eit rar ung Fyr.« — Veriier indoilgede i
dette Forslag, og Baum gik hiettt i ganske godt Lune-
Thoutao rykkede Verner i Kjolen og hviskede: »De ’
skal ikke tale til Herren ottt den Gamles Historier.
Herre Gud! De kan jo nok begribe hvordan alt Det
hænger santtnen.«
Vertter som havde taget det Hele i den bedste
Mening, blep overrasket as denne sidste Bemærkning
Om dens Grundighed blev han imidlertid temmelig
overbeviist, dit hatt næste Sondag indsandt sig til Fad-
dcrstadsen, og saae dett ovenotntalte Iorgen Bannt;
thi denne Mands overordenlige Lighed med Trollc
var paafaldende for deti unge Maler- dets deottdeni
denne Lighed sandt Jtof til mange physionoiniskc Be-
tragniuger. I Trolles charaeteristiske og interessante
Physionontie var ett besynderlig Blanditth af noget
Melancholstt og Dybsntdigt med et satigotnsk, og man
kunde vel tilsoie, letsindigt Udtryk. Et ironisk Smiil
spillede dertil ostc ont hans Mund. Hos dett stakkels
Jorgett derimod var alt Dette ligesom parorieret.
Det Melancholske og Dhbsindige var hos hemt tnorkt
og sortrcedeligt, det Sangvinske dosiizt og det JkVUisie
vrantent. Dett lille Fenniliehoitid, anstillet til Ære for
hans eget Bartt, syntes slet ikke at interessere ham-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
