Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
den langtfra ikke klædte saa godt som mig. Al min
Deel af denne Verdeiis Herligsied bestod i, at jeg til
Pindsefesten kunde saae nye Baand til en af de aflagte
Hatte, soin Madamm, jeg arbeidede hos, sædvanligviis
var i Besiddelse af og overlod mig tilLoli for min Flid
og Paapasselighedz og naar jeg da, phntet med denne
og hvitd Mere jeg saaledes kunde stolte sauunen, kunde
gaae ud og spadsere med Moder eller ett af mine Med–
svstre af Boutit-Jomfruerne, var Dette det Høieste af
hvad jeg endnu havde smagt af Livets Goder. Dog,
eg gjør mig selv Uret! At see dig igjeii, naar du
frisk og veltilmode koln hjem om Aftenen, medens du
endnu boede hos vore Forældre, og i din Fraværelse
at faae Breve sm dig, var vioseli"g min største Glæde;
thi ærligt og inderligt hængte mit Hjel·te ved min eneste
Broder.
Paa en af de nysomtalte Spadseretoure i Pindse-
Helligdage var det, at jeg første Gang modte Rinncster
Lermanu i Frederiksberg-Have. Jeg havde seet ham
for, han var vor Gjenbo og havde flere Gaiige hilst
mig, naar jeg engang imellem sad indenfor vortVindue
om Morgenen, indeti jeg gik ud. Han hilsede nu atter
ved dette Mode, og da den unge Pige-, som fulgte med
mig, ved at gaae over en af de hvcelvede Broer i
Haven, gled med Foden , sprang han til og forhindrede
hende fra at falde. Vi neiede og takkede; han tog An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
