Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M
sevbet stod i en hemmelig Kjærlighersforstaaelse med
den ovenncevnte Fremmede , der hver Nat steg op ad
Esoalier-Væggen til hendes Vindue og talede med hende-
Dog havde hutt aldrig endnu modtaget hatn i sit Kata-
nter eller var kommen ud til ham. En Tjener havde
angivet denne Sag for Prælaten, og Denne havde
strax ladet Josepha og Hovmesterinden kalde. Den
Sidste, som vidste af Ingenting, havde han strax afste-
tiget. Josepha derimod havde uden Omsvob tilstaaet
Alt. J største Lidenskab havde hun kastet sig for hans
Fødder og bønfalder hatn om at forene hende med
denne unge Mand, hvis Navn hun havde ncevnet ham,
og som mirt Onkel nu gjentog. (Jeg vil her kalde hatn
ved hans Dobenavm Ferdinand.) Bevæget ved
hendes Taarer og Bønner havde den godmodige Onkel
ladet Elskere-i bede om en Samtale. Han var ogstta
kommen. »Det er,« sagde Farbroder, »en smuk Mand
med sine Sædek. Hetn er fra Danmark, og, som han
har beviist mig, en rig Faders eneste Søn og Arving.
Men han er ikke Lidelslnand, og hvad som vaerre er,
ier Catholik. Folgelig kan han ikke ægte Josepha,
uden idetmindste at gaae over til·deit rettroende Kirke.
Mett Dette afslaaer han paa det Bestemteste, og hiin
Forbindelse maa saaledes af dobbelt Grund ansees for umu-
lig. Et særeget koldt Blod maa udmærke disse nokdisie
Mennesker; thi meget rolig og fattet hørte han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
