Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
den unge qvindelige Skare, mellem hvilke hine sad, havde
forladt deres Plads. En Stol ved Sidett af hendes
var ledig. Hitn selv indbod mig, ved en Bevægelse
med Haanden, til« at bennrgtige mig den. Have end
de lyksalige Timer i mit Liv kun været faa i Taller,
saa have de dog vceret rige i Indhold, og denne var
een af dem. Det var, som om deri Mellcmtid, siden
vi faaes, var udslettet af Tidens-· Lett; saa ganske
fandt vi den gamle fortrolige Tone, sem utvunget talte
den hulde Clara til sm Barndomo Beti.
Hun sagde: «Jeg gjenkjendte Dem strar forleden,
da jeg med Eet blev Dem vaer i Klosterkirkett, og det
gik som i sordnms Tid, da jeg var et Barn, og laae
af Mæslingerne: lSynet af Dem beroligede strax mit
Sind. Jeg var saa bedrøvet ved denne Notmes Ind-
klædning. Jeg har hørt hendes Historie af en af hendes
Slægtninge, og jeg kunde saa ganske sætte mig ind i
hendes Sted. Det forekom mig, som det var mig
selv-« — Paa min Opfordring fortalte hun, at denne
unge Pige havde i tidligere Aar været letsindig og ikke
kjærlig nok mod en elskværdig og god Moder, og at
dette ulykkelige Forhold havde ved Moderens Dobsseng
grebet hende med en saa smertelig Anger, at Verden var
bleven hende sorhadt, og hun kun i Klostret troede at
kunnesinde Hvile.-« ·— »Hvorledes kan De,«« udbrod
jeg, »De, som er den bedste, frommeste Datter-, sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
