Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog i en Sag som denne ier troe mig forbunden til at
solge hcms Villie.– ——
Jeg fortvivlede, det var mig umuligt at forlade
hende, et sandt Raseri beherskede mig. Jeg kastede mig
sor hendes Fødder. Jeg veed ikke selv hvad jeg sagde-
Ganske forfærdet rev C lara sig los og lob ndiHaven·
Jeg blev staaende uden Bestridelse. Poppegoien sukkede
endnu smerteligere end for og slog med Vingerne. »Du
arme Dyk!« raabte seg: »Dn er ogsaa leenket, ligesom
duit vil blive det, og du sukker forgjæves ligesom jeg.
Nei! dig skal jeg idetmindste befrie. Flpv bort og gleed
dig ved din Frihed. Med disse Ord rev jeg Kierden
los sra Stangen, og med et hoitGlaedesskrig floi Fuglen
ud i Haven. J samme Moment kom Clara tilbage,
vistnok i den venlige Hensigt at sige mig et godt Ord
til Farvel. Mere da hun saae den frigivne Fange,
udbrod hiin bedrøvet: »O min Fugl! min Fugl! —
Hvor kunde De neenne det?« tilføiede hun, henvendende
sig til mig. Den Tone, hvormed lnm sagde diose Ord,
hører jeg endnu. Vi fioi omkaps med Poppegoien og
sogte at gribe et Stykke af Kierden, som den slæbte
med sig. Clara horte See-mener paa den anden Side
Orangeriehuset, og lob som en bange Hind til den
Kant, hvorfra Nogen syntes at nærme sig. Jeg ved-
blev at sorfolge Fuglen, der med Eet, ligesom spottende
mig, svang sig over mit Hoved og med tunge, meis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
