Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
med to Herrer-. De toge Veien til et temmelig eensomt
Sted og satte dem tilsidst i et Lysthuus. Jeg borte
Claras Stemme, jeg gik efter den, som en Fugl
efter den lokkende Fleste-, og befandt mig endelig næsten
ubevidst bag Lystbuset, bvor Samtalens Gatig snart
fængslede min Opmærksomhed J den Ene af Herrerne
gjenkjendte jeg strax Grev Mecrstein. Jeg borte at
den Anden, soiii var yngre, kaldte C lara Søster-, og
jeg fattede, at det var deti mig fra haits Barneaar bekjendte
William Gordom Jeg borte ham sige: »Ja Claral
det lover jeg dig helligt: Vil din Mand redde mig
denne Gang, saa skal jeg strar reise bjem i min Garnison
og aldrig spille mere-« — Med bedende Stemme sagde
Clara til sin Mand: »O beieenk, at du selv har sort
Williatn til det usalige Spilleselskabz at hans Æres-
ord er givet og en Duel rimeligviie forestaaek ham,
dersom dn ikke vil være saa god og kjærlig at hjelpe
os.» — »Ja, det er let sagt,– svarede Grevenx »Hjelpel
ja naar jeg kundel Kan jeg hjelpe mig selv? Er jeg
ikke selv en ruineret Mand? Har jeg ikke været reent
ulykkelig i Spillet i de fjorten Dage, vi have været
her? Maa jeg tite selv see at friste Lykken og vinde
mitTab tilbage? Har jeg maasdee Noget at undvære?——
Clara sagde frygtsom: »Der beboves kun hundrede
Damer-, saa er William ret-det.« — »Ja skyldige
Tjener-! hundrede Dueaterl Veed du-, hvormange jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
