Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
En Dag , i ct stort Selskirb hos den danske Mari-
ster i Berlin, bleve efter Bordet Grev og Grevinde
Meerstein meldte. Jeg skjælvede ved Lodett af disse
Navne og kunde neppe træffe Aande; men aldrig saa-
snart saae seg min elskelige C lara, aldrig saanarthorte
jeg Klangen as hendes Stemme, for seg betoges as den
samme himmelske Følelse, som altid gjenrtemstrommede
mig i hendes Nærhed. Jeg vovede at nærme mig til
hende i et Øieblik, da vor Ministers Frue var beskjæf-
tiget ved nve Besegs Ankomst. Claka hilste mig strar
med siii gamle Mildhed. »Fru Grevinde!-« sagde seg:
»De kjender endnu Deres gamle Ven?« —- »O til-
viessel« svarede hun: »For mine Øine er De altid den
Samme-« — Jeg følte en inderlig Glæde ved disse
hendes Ord og svarede: »Akl var seg saa lykkelig, saa
vilde jeg aldrig beklage Ungdommens Tab, saa megen
Grund jeg end har dertil; men naar man seer Dem,
kan man vel forføres ttl den Tro, at Tiden ikke har
den Magt, man tillægger den.« —- Med den Clara
egne, uskyldige Aabenhjertighed spurgte hun mig otn min
Skjæbire i de mange Aar, hun ikke havde seet mig , og
hørte med uforstilt Deeltagelse paa min korte Beretning
om en Tilværelse, der havde saa liden Interesse. —
»Der er Øieblikke i Livet,» sagde jeg, »hvor mati maa
ftakke Gud for Længsel og Smerte, thi i dem føler man
dog, at man er til-« — »Visselig,« svarede Clara,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
