Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· ,
92
kunde forskjerse sin Udødelighed-, saa lod det sig dog
teenke, at netop Saadanne, som levede blot i et Skin,
som ved at udgive sig for Andet end hvad de vare,
saaledes sornaegtede deres eget Jeg, at de ikke længere
kjendte deres egne Meninger-, paa denne Maade kunde
tænkes at tilintetgjøre deres Jndividualitet, og med den
deres personlige Udødelighed Jeg vendte paa denne
Maade Striden fra hendes Gebeet over paa mit, og
da vi stode fra Bordet, rakte hun mig Haanden og
sagde med sagte Stemme: »Jeg takker Dem! Det er
ikke forste Gang, at vi i Forening have plaideret i en
criminel Sag. Erindrer De i Skoven ved Helskngor?-« —
Ganske overrasket kyssede jeg hendes Haaird og udbrød:
»Om jeg erindrer det?« — Men — Giid skee Lov! —
Mere fik jeg ikke sagt. Det var første Gang, siden
hiint Mode, at Clarisse havde viist mig mindste Tegn
paa et venskabeligt Sindelag, hun er tvertimod — som
jeg ovenfor sagde — knibsk imod mig, og jeg er svag
nok til at bedrove mig derover. Jeg tænker ellers, det
er for at berolige Black, thi den Mand er saa skinsyg
paa mig, at hans Uvillie imod mig lyser ham ud af
Øinene For at bedove min egen Skinsyge paa ham,
morer det mig at drille ham. Du ryster misbilligende
paa Hovedet. Ja du har Ret, det er ·Altsammen et
slet Spil. Jeg ærgrer mig over mig selv. Jeg har
aldrig kjendt mig fra en saa daarlig Side. Denne lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
