Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Plads, der nu danner et Slags stor Græsbænk. Jeg
nærmede mig forsigtig, saaledes at jeg ad en høiere
Gang kom til at staae bag ved hende-, uden at bnn
mærkede min Nærhed. Hun sad boiet og sammenbandt
nogle vilde Blomster med et Greesstraa, og sang ——
ja hvad Andet end eii Strophe af det Hertziske Digt,
der for mig er bestemt til en sand Tryllesan» og ogsaa
udøver en fortryllende Magt over mig. Kunde jeg dog
beskrive dig den sode Tungsindighed, som lod gjennem
de Ord, hun netop i det Øieblik sang:’
Egnen er øde, Mathilde, hvor dit
Flygtig har redet deri flygtige Gangen
Tryllesangens Magt greb mig strax-, og jeg faldt ind i
» Sangen og«svarede: ,
Blot dine Lidelser mindes endnu
Af den tungsindige Sangen
Clarisse sprang op med en saadan Fart, at alle
hendes Blomster fløi ned i Græsset. Med et Spring
stod jeg nede hos hende. Med faa Ord meldte jeg vor
Ankonkst til Hasschhotm,’ men jcgibckjcudcr, at jeg ikke.
skyndte paa vor Hjenivandri11g. Jeg glemte Dette og
alt Andet ved at see paa hende. Det var tydeligt, at "
hun havde grædt, Taarerne sad endnu paa hendes Kin-
der, og hun var ikke Herre over siii Stemme.· Jeg
kunde ikke undlade at bemærke Dette, og idet jeg greb
hendes Haand og nodte hende til at sætte sig paa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
