Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
110
Naar Jorden brister under deres Fodder, hæve de dem
som Himlens Fugle til bedre Regioner.
For forste, og vel sagtens for sidste Gang, van-
drede vi Arm i Arm fra denne odelagte Skueplads,
hvor nu ogsaa vi havde givet de gamle Træer en El-
skerseene, til Erindring om dem, hvortil de vel forduin
havde været Vid11e, baade som Coulisser og naturlige
·Trccer. Vi gik hurtigt og tause, og taalte med stor
Ufølsomhed de Utak, som modtoge os ved vor Ankomst
til Vertshuset, saavelsom de Sporgsrnaal og Bebreidek
ser for Adspredthed, hvormed Rikmand plagede os paa
Hjemveien· Jeg foregav Hovedpiite for at faae Lov
til at fjerne mig, saasnart vi vare steget af Vognen.
sHer sidder jeg nu, «og nyder paany de søde og
bittre Øieblikke ved at gjentage dem i Tanken og ned-
skrive dem i Ord, der neppe nogensinde ville udslettes
af mit Minde. Siig, Vilhelm!« Hvad skal jeg gjøre?
Leer mig blot, hvad der er min Pligt, saa vil jeg have
Mod til at opfylde den. J Clarisses Yttringer, som
jeg har fortalt dig, er jo vistnok megen Sandhed. En
skrækkelig Rift vilde jeg jo gjore i den stakkels Thereses
Skjæbne red at bryde med hende, og af en saadan
Grund, nu da Alt er kommet saa vidt, da vort Bryl-
lup er snart forhaanden, vort fælleds Huus staaer ind-
indrettct og smykket. Havde jeg dog fulgt min første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
