Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Det er don naesten umuligt, at Te, som en Mandsoersom
kan bave saa stor Forstand paa Alt, llvad der livrer til
et Huus, at Te uden Fruentimmers lHjelp kan balie
indrettet alt Dette saa fuldkomment« — »Neil« svarede
Adolpb, »jeg bar vel tildeels, dog ikke allene Æren,
ifald jezj er saa lykkelin at bave truffet, hvad der ve-
bager Dem i dette simple Artangetnent· Et Fruen-
timmer lnir virkelig gaaet mig tilbaande med Raad og
Daad, en vakker Kone, som boer i det Huus paa hiin
SOEngenz det er en Enke, som lever stille og ar-
beidsom med sin San, et prirgtigt ungt Menneske, som
jeg beder om at maatte præsentere Deilt.-« ·
Maria var barnlig glad og lykkelig, liendes Kinder
blussede af Fornoielse, lnin floi af det ene Værelse idet
andet, betragtede de landlige Udsigter fra alle Vinduer,
lob ud i Haven og Engen, fulgt af de jublende Born
og den lystige Hund, der i vilde ledwspring kappedes
med den overgivne Victor. Marias Glæde og varme
Taksigelser gjorde Adolph saa overvættes lyksalig, at
denne Aften forekom ham som det lyseste Øieblik-, han
endnu havde oplevet.
Næste Tag ønskede Maria at vesikge den øve-uom-
talte Mavoerske, for at takke bende for den Deel, hun
havde i hendes bunslige Indretning. Denne Naboersie
var ingen Anden end den Line Jensen, som Adolph
i biin Samtale havde stræbt at gjenkalde i sin Faders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
