Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l i
220
i Bhen, hvor hun med ·sine Børn tog Plads paa et
umageligt Sæde i en med alleslags Sager suldpakket
Bondevogn. Den uheqvemnit og ndmattende Kjørsel vilde
Maria i sin urolige Stemtiinxt neppe have bemærket, naar
ikke dens umaadelige Langsomhed havde været i en saa
stærk Modsigelse med hendes indre Jilfasrdigved. Tagen
heldede allerede, og neppe var man kommen en Tredie-
deel af Veien. Ovenikjobet sagde Bondett, at længer end
til sit Hjem kunde han ikke kjore hende, men dette laae
en halv Miil fra Herregaarden. Mtiria begyndte at
blive bange og fortrod, at hun i sin Utaalmodighed havde
valgt denne Befordring og ikke ventet til næste Dag, da
der afgik en Postbefordring til en Kjobstad ikke langt fra
Godset.
Det begyndte at regne. Bonden kjørte ind i et
Skuur ved en Kro. Han stod selv af Vognen og gik
ind i Krostuen. Der holdt flere Vogne i Skuret, men
der var morkt, man kunde ikke skjelne dem fra hinanden.
Kort efter kom Bonden nd tilligemed en Mit-id, der bar
en Lygte og nærmede sizj Vognen. Med glad Forun-
drinej gjenkjendte Maria Forvalteren fra Adolvhs Gods
og erfarede, at han efter Astale med Carl var kjort med
Neisevognen for at hente hende, hvilket Line i sin For-
virring ikke havde tænkt paa at besørge. Nu gik det i
flyvende Fart det Øvrige af Veien. Underveis søgte
Forvalteren at trøste Maria i Henseende til Adolphs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
