Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
paa os, Ingen af Disse er tabt, skjøndt vi ikke see dem,
ikke kunne tale med dem. O! saaledes siger ikke Den,
som veed hvad San er , som har folt, at den daglige
Skuen af det elskede Aashn, den daglige Vedergvasgelse
af de milde Ord ere for et Menneske, hvad Sol og Dug
»·ere for Planten! — Og nu her i Lidneks sordums
Hjem, hvor Altings er fuldt as Miiider om hans Godhed,
hans Kjærliglved, hvilken veeinodig Nydelse har jeg fundet
her i at vandre paa de Steder, hvor hans Erindring
meest omsvcevede mig! Ter henne i Anen har jeg i
Baaden roet mig hen under de tætte Træer, hvor han
første Gang tilstod mig sin Kjærlighed. Vi talte om
Nattergalenz den slog igjen iSommerz men han hørte den
ikke; — jeg syntes, at den sang om ham. Siden sang
ogsaa den mixj ubekjendte Fugl, som hiin Aften hørte
vore Ord. Demede paa den Bænk ved Aabeedden sad
vi sammen og græd Begge. Nu sad jeg der ene og
græd for ham. Da syntes mig altid, at en dyb Længsel
drev mig til denne Grav. Her hvilede jeg mig. Her
syntes mig , at han var mig nærmere Ja, Annal jeg
vil tilstaae dig det! Jeg har ofte tænkt, at han endnu
i sin bedre Tilværelse ogsaa savnede mig og kaldte mig
til sig. Du veed det ikke! Til intet Menneske har jeg
sagt det: Hiin bad mig i sin Dødstime om et Kys, og
i det Øieblik mine Læber første og sidste Gang berørte
hans, laae han død i mine Amm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
