Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
allerede under disse hendes første lydelige Klager havde
nydt, lsrode nu frem med den største Hastighed Anna
græd ogsaa, og de to Sostre holdt hinanden fast omslyn-
gede uden at tale.
Endelig sagde Maria , idet hun lagde Haanden paa
sit Bryst: »Hvor folee jeg mig lettet ved at have
udgreedt i dine Arme, min Anna, ved at have udost
mine Klager for digl«
Anna svarede: »Dersom jeg er dig kjær, dersitm
jeg har vceret dig en Moder og en Soscer — og min
Samvittighed siger mig, at jeg har veeret det — saa vor
mig, Maria! Du maei ikke dee, din Svgeliglted kommer
fra Sjælens Lidelser , det siger ogsaa din Læge. Over-
vind din Sorg, oend tilbage til Livet! Ieg kjender dig
ikke igjen! Du, som har liidt Saameget med Rolighed,
med Resignation, vil du nu forsage, fordi en Ven, en
Broder er gaaet foran til det forjakttede Land, hvorhen
vi Alle haabe at folge«·’ Hvorfor see dine Tanker ned
i Graven, hvor din Ven ikke er·.) Hvorfor synes du,
at han her er dig nærmest? See heller op til det
lyse Kors, som du selv har ladet sætte over Graven.
Dette- vor hellige Troes Sombol, ved hvilket vi Alle
have lovet Taalmod og Haab, det forener os Alle,
baade os, som ere her, og dem , som ere hisset. Ikke
paa en Plet som denne-, der nærer Sorg og Modlosbkd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
