Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
stemt, sagde Vagner til Freder, efter at de i flere Mi-
nuter havde siddet stille og betragtet Nogen as deres
Tobakspiber. Med et Suk svarede Fredrik: Det vil
tænke, om ikke sige, at jeg er en Nar, dersom jeg udoser
mit Hjerte for dig.
Tal du frislvcekl Vi ere alle Narre for Vorherre.
Det var tydeligt, at Agentens Lyst til at betroe sig
til en Vett kaempede med Ulyst til at udtale de Ord,
han havde at sige. Det gaaer mig næsten, sagde han,
som et ungt Menneske, der vil bekjende for sin Ven at
hatt bcerer paa en ulykkelig Kjærlighed: jeg skammer mig,
og medeette J Tider som disse, hvor saamange vigtige
Ting gjøre Krav paa hver Vorgero eTanke og Virksom-
hed, er det dobbelt rtvterdlgt for en Mand, der har fyldt
sine halvhundrede Aar, at lade sig betage af Hjertesorg.
Aa hvad! Tider! Til alle Tider have Mennesker
havt Hjerte i Brystet, og derved skal ingen Mand
skamme sig!
Nuvel, kjæreVagnerl Jeg synes-, at jegiGrunden
er et ulykkeligt Menneske. Jeg har et Hjem, har Kone
og Bornz men jeg forekommer mig selv ene og forladt,
thi Juge11 forstaaer mig eller sympathiserer med mig.
Jeg veed allerede, hvad du vil sige; jeg har hundrede
Gange sagt mig det selv. Tro mig, jeg veed ogsaa og
paaskjonner, at jeg i dig har en ærlig, trofast Ven.
Men du har jo været som ude af Verden for os. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
