Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
og gtt til Vestindien; meer den Anden, en god Dreng
paa sytten Aar, druknede desværre-, i dette Foraar, ved
at bade sig. Han var Sesterens Øiestee11, og hnn er
blevet: reent melancholsk, siden dele Ulykke indtraf. Jeg
tænker dog nok, jeg skal faae hende rask igjen; jeg for-
maner hende og siger: Det er meget bedre, at en
Broder er dod, sotn dit: yngste-, end at det skal hade
Sorg af ham, sorn af dnt ældste. Mere det kaxt hun
ltte taale at horez det synes nn hnn ikke.
Deri, sagde Vagner, maa jeg give Deres Frue
Ret. Saalænge der er Led, er der Haab. Jeg onster
af Hjertet, at den ældste Broder maa komme hjem og
trøste hende.
Ja det onster hun ogsaa; men det er sandelig et
daarligtOnske, thi al hendes K«jærltg11ed og alle hendes
Bestræbelser for at red-de ham har han knn betalt hende
med Ligegyldighed, og det er da en stor Lidelse daglig
at see E11, man har kjær-, men som lonnee os med
Kulde. Det er Noget, som fortærer Hjertet i Livet paa
et Menneske. Net hellere dod og borte; det veed mcnt
hvad er.
Net! sagde Vagner snnlende: Det er just Det,
som man ikke veed hvad er-
Ntxa i Guds Nav11! saa er det ialfald Det, som
man glemmer snarest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
