Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
che
»A-
114
jeg veed ikke . . . . Man siger jo — tilføiede hun smi-
lende —- at der i alle Skibe gives euNisse, som fvlger
med dem o·g forft forlader dem i Nødens Stund, som
en anden trolos Veil. Saadan En maa vist, nden dit
Vidende, allerede have listet sig ind i dette dit kjære
Skib; thi jeg synes, at alleflags smaa ondskabsfulde
Pudfer og Drillerier have forfulgt os og forstemt os,
sideii Vi kom ombord.
Nei, det er ingen Skibsaiofe, der har forfulgt os,
men deii samme vrantne og ulykkelige Aand, soln hver-
ken hjemme eller ude forlader vor Familie. Har du i
diu Uskyldighed aldrig bemærket det Mismod, den for-
naderlige Sorginodighed, der lyser nd af de Ældres
Omgaiig med hinanden? den Taushed, der med Eet
griber dem? Har du ikke bemærket, hvorledes de ofte
ligesom blive stodte, Gud veed hvor-over? Jeg vil ikke
tale om den hæslige, ukicerlige Tone, som hersker nede
i jeres Familiekreds ellet om Tautes og Alfreds Ufornuft-
O tal ikke saaledes! udbrod Paulitiex Tante er
god, men hun er ikke lykkelig, og naar man ikke er foe-
noiet i siit Stilling, kan maii maaskee ikke være rigtig sig
selv. Jeg har aldrig mærket Andet end Lykke og Fred
hjemme i vort Huus, førend i den allersidste Tid, især
idag. Jeg veed ikke, hvad det er, men jeg kunde
gjerne groede.
; De taug Begge nogle Øieblikke, derpaa sagde Frite3:
"—l—..——...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
