Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 «-
mellem fremmede Mennesket-, og bedrøvet vende sig mod
den nordlige Deel asHimlexe for at speide efter en eller
anden af disse Stjerner-, smn lyse over hans for en
lang TW forladte Fædreland-
Hvad stnlde da have bevæget dig til den ntatne1n-
melige Haardhed saaledes at forlade ditr faderlige Veir,
dett gode Onkel, der, som han nys sagde, ikke kunde
undvære dig?
Hvad der vilde bevæge mig til Dette og meget An-
det, som jeg selv maatte dadle, vilde være den Omstæn-
dighed, at min gode Engel havde vendt mig Ryggettz —
den gode Engel, som jeg har stræbt i det omtalte Billede
at give dine Tratz thi det er vist, Panline, at jeg er
bleven et nvtMenneske siden den Time, da Alfred sagde
mig, at du havde grædt for min Skyld, at du . ak
maaskee ee det Hele en Jllusionl men saa Meget er
Sandhed, at Dette har været deri Ledestjerne, hvorefter
jeg har vendt mit Fartoi, og styret i en bedre Coursz
og hvad nu end min Skjæbne skal blive, saa skal jeg
stedse ansee dig som mitt gode Engel· — Hvordan det
nu end gaaer, saa kommer jeg vel sagtens til snart at
reise bort. Naar du da gaaer ene paa Pladsen eller
sidder i Havett under den store Li11d, saa lad en venlig
Taiike flyde tll den stakkels Frits, og engang imellem,
mod Aften, saa fcest en Blotnst i Aabningen i Barken,
og kast den bort den næste Morgen, thi saa er den vis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>