Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Gjenstaitd· Kort efter kom Georg heit og satte sig hos
ham. De sad i flere Minuter uden at tale sammen-
De syntes Begge beskjæftigede med deres egne Tanker-
Endelig vendte Vagner sig og saae paa siii Ven, sont
med et tnngsiudigt Udtryk betragtede sin Broder, der
sad ligeoverfor i Samtale med den fremmede Kjolnnand.
Fredrik syntes ikke at folge opmærksom hvad dett An-
den fortalte ham. Hcm saae lige for sig ud i Luften,
sont om han vilde tælle de smaa Skyer, der samlede sig
ved Hoeizontcn· Endelig sagde Georg sagte: Betragt
engang Fredriks Physiognomiel See hvilket melancholsk
og sygeligt Præg der viser sig i disse ædle Træk , som
ingen Tid eller Modgang kan fordærve. Hait seer saa
god ud, og hans Ansigt lyver heller ikke, thi bedre
Hjerte end hans slaaer ikke let i et menneskelithrvft.
Hin, kjære Veiil udbrød Vagner: De Ord , dit
der sagde, vilde være en sand Hjerteftyrkning for Frederi-
Hvot·for siger du hain aldrig et saadant kjærligt Ord?
Ak jeg veed ikiei Fordi — som jeg engang tilforii
har sagt dig —— jeg vel kan tænke Sligt og meget mere
end Det, men faae det over mine Læber, det kan jeg
ikke. Miit Forlegenhed ved at tænke mig hans forundrede
Mine vilde gjøre, at mme Yttringer fremkin tvunget
og lignede Ironie, om ikke Falskhed. Desuden — han
vilde optage en Ncerntelse fra min Side koldt og
fremmed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
