Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E-
M
164
trykkede deri til sine Læber. Deri stakkels Pauline havde
side11 den foregaaende Aften anseet sig for reent forladt
af alle gode Aander. Tanten viste Vel Omsorg for
hende, medens hun var syg, men sympathiserede ikke i
mindste Maade med hendes Sorg Tvertimod, hun
priste hende lykkelig, fordi hun endnu itide havde faaet
Vished om den Matids Slethed, med hvem-hun var
saa ncer ved at forene sig. Disse Yttringer, der kun
lidet vare skikkede til at formilde Paulines Smerte, bleve
endnu bittrere ved de uendelige Lovtaler over hendes-
Medbeileriude, som hem maatte hore af Tanten , og
endnu mere af Froketr Gme, der allerede to Gange
samme Dag havde besogt hende-. Georgs venlige Nær-
værelse var saaledes den forste Draabe Lindring, som
var bleven hendes piinte Sjæl tildeel; og da han kjærlig
og bevæget saae hende ind i de forgroedte Bitte, slog
hun sme Arme om hain og kastede sig grædende til hans
Bryst. J de kjærligste Udtryk sogte Georg at berolige
hende, og sagde derpaa: Jeg kommer ikke blot paa mine
egne Veg11e, men som en Postillon d’aniours, med Bud
og Brev fra din trofaste Elsker, thi det er han, kjære
Pauliuel og jeg tænker, at vi To ikke tvivle derpaa, ikke
lade oo forblinde af det hæs-lige Skin, der iafteo saa
pludselig udbredte sig over ham , og gjorde mig selv
starblind for nogle Oielslikke, indtil jeg fik betaurkt mig
og fik talt med ham. Tag dette drev, som jeg har
P i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
