Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Has-
166
hurtig at forvinde saadanne Indtryk, som den Stene
fra forrige Aften havde efterladt i hendes Sind. For
forste Gatig foltc hun Stinsvge og Mistro, og folte
dem i al deres rædsomnte Magt. J sit ydmyge Sind
ansaae bnn sig selv desuden for ubetydelig og ringe i
Sammenligning med den lovpriste, geniale, funststrrdige
Medbeilerinde. Den Glands, hvori hendes Fremtid
havde staaet for hende blot et Døgn tilbage i Tiden,
var for hendes Oitte aldeles forsvunden. Imidlertid
virkede Georgs Besøg og den Elskedes Brev dog saa-
meget, at hun tog lidt mere Mod til sig, og allerede
næste Morgett gik hint til sine sædvanlige daglige For-
retninger, og paastod , at hun var ikke længere syg,
skjøndt hendes Udseende syntes at bevise det Modsatte
Georg greb et Øieblik til ubemærket at sige til
hende: Nu, miit Panlittel Er du nu rolig og forligt
med vor unge Ven?
Pauline vilde for ingen Priis sige noget Dadlende
om den Mand, hine elskede. Hutt svarede derfor und-
vigende, men da Georg tilfoiede: Alting vil blive godt
og iaeviie sig; jeg haaber-, at vi snart skal blive af med
de ubndne Gjæster, — saa kom Taarerne hende i Øi-
nene og hun svarede: Ak, kjære Onkel! Den stakkels
Pige er jo endnu nlvkkeligere end jeg. Hvad kan det
hjelpe, at hnn reiser- bort, naar hun maa reise med et
sonderrevet Hierte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
