Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
sk-
forsvlmden, ligesom et Tordenveir har udraset i det Øie-
blik, Lynilden slaaer ned. Elt indre Stemme bebreidede
ham allerede hans Ord. Georg gik forbi Frits, uden
at see paa ham, og ilede giennemVoereiset og Contoret.
Den unge Mand leb efter ham, holdthattt tilbage uden-
sor Døren, ag sagde bevæget: Kjæreste Onkel! tilgiv mig
og hor mig! Jeg har ofte villet sige dig
Georg afbrød hatn hæftig: Her behoveo ingen
videre Forklaring. Sagen taler for sig selv. Elt Hel-
ligdom, hvis Værd dit ikke kjendte, gav jeg med Kjær-
lighed og Tillid i din Haand. Mi11 Clarps Gave, en
Erindring om min tabte Elskede, en Reliquie, saa kickr
for mig, at jeg afslog min egen Hustru at ansee den
som sin Eiendom, den gav jeg dig! og du! Utaknem-
meligel Uvasrdigel — Hvormeget har jeg ikke baaret
over med! men Dette! Min Broder har Ret: Dette
Træk, tilsyneladende kunriuge, er asgjorende og talende.
O kjcere Onkel! tilgiv mig!
Nei aldrig! gaa fra mine Øine!
Nu vel! Er jeg da forskudt og forladt af hele
Verden, saa har jeg intet Mere her at gjem
Som to Rasende fore de Begge op ad Trapperne,
og Hver især ind i sit eget Værelse-
Medens Dette tildrog sig paa Gangen udenfor Con-
tor-Dore11, heendte det sig, at Pautine kom op sra Kjøk-
kenet, som var i Kjælderen, og blev ubemærket Vidtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
