Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
—.s-,.-
at levere dig et Brev . jeg beder dig at læse det
. at være god og tilgive .. » at ikke domine mig
uhort . at ikke være streiig mod ham, som .
Det forundrede og allerede strenge Blik, hvormed
Agenten stirrede paa hende, bragte Ordene til at doe
paa hendes Læber. Hun freintog et Brev, rakte ham
det, og uden selv at vide det, neiede huit dybt for den
ganske forbausede Mand, hvorpaa hun hurtig forlod
Værelset med sit Barn
Fredtik blev siddende i en besynderlig Sindsbevce-
gelse. Hatt betragtede Brevet. Haanden var ham be-
kjendt. Hurtig rev han det op , og solte sig lettet ved
at see, at det var fra haiis Soii Alfred. Det lod
som følger:
»Min Fader! Der gives en Magt, som er stær-
kere end Alt hvad saakaldet Pligt og Fornuft byder-.
Hvad siger jeg? Den er selv deri høieste Pligt og For-
nuft, ja den egenlige Religioii sor Den, som forstaaer
den. Denne Magt er Kunsten. Desoeerre, du vil ikke
forstaae mig! thi nedseenketilavere, materielle Interesser
kan du ikke fatte de Ting, som tilhøre Knastens guddom-
melige Aand. Du er dog i Grunden god og cedel, du
er min Fader, og derfor smerter det mig dybt at tænke,
at du kunde misbillige og misforstaae mig, naar jeg
fsigert at denne Kunstens uimodstaaelige Magt har befalet
mig at forlade Alt, Fædrelaitd, Slægt og Venner-, for
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
