Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
fælleds Sprog bringer de inderste Fibre i det menne-
skelige Bryst til at zittre med en Magt, der synes at
komme fra en anden Verdett· Disse Toner, som nu
ledsagede den Afdode paa hans sidste Vei, og som, lidt
efter lidt fjernende sig, lode svagere og svagere, viste
ogsaa dennegang deres Magt og omstyrtede den Munt,
som havde opreist sig mellem de to Brødre, der tause
og dybt rette syntes, Hver i sine stilieTanker, at vare
i den grædende Mands Sted, der fulgte den ofte For-
nærmede og Miskjendte, hvem man nn bar til Graven-
Gcorg og Fredrlk vendte sig Begge fra Vinduet, deres
Øine modte53, den gamle Kjærlighed luede op med Ung-
doms Varme, de udbredte Armene mod hinanden, og
kastede sig til hinandens Hjerte, idet de paa eengattg
ndtalte de tre Ord, som allene formaaede at lose den
tunge Gaade, den Trolddom, der i saa mange Aar
havde holdt dem fangne: De sagde Begge paa eengang:
Kan du tilgive? —— Ved disse mægtige Ord fjerncde
sig alie de onde Genier, der saa lange havde taget
Bolig i det Gernmnske Huus. Brodeene holdt hinanden
saa fast omfavttede, som om de frygtede for at slippe
hinanden. De grad Begge, mett deres frigjorte Læber
aabnede sig nu til fortrolig Meddelelse-.
Fredrik sagde: Kjære Broder-! Kan du tilgive mig
den Ungdoms-Brode, hvorved jeg har berøvet dig din
4——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
