Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239 s-;
udhule deres Grav. FørstiDoden blev det dem sorundt
at skue det kjære, bekjendte Ansigt, at høre det kjærlige
Ord, som hidtil var dem nægtet. — See, saaledes have
vi to Brødre i mange Aar, i vore skjønneste Aar, levet
ved hinandens Side, og skjøndt Guds Godhed har
tilladt, at vi endnu her i Livet maae glæde os over
vor Gjensorening, saa er det dog Dode11, der ved at
fare os forbi har draget Sloret fra vore Ansigtet, viist
os de kjære, bekjendte Træk, og aabnet vore Læber til
at sige hinanden, hvad der saa længe har thnget paa
vore Hjerter. J see altsaa, kjære Børn, at ihvor for-
skjellige de Forhold end ere, som her forsamle os, faa
drages vi dog herhen af den samme Tanke: Vi ville
indvie et elsket Forbtmd ved det Helligste, vi kjende-
Kun deri ere vi forstjellige, at eders Bort er en Mor-
genboa, vor en Astenbv11: J indvie en nhfodt, og vi
en gjenfodt Pagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
