Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claudi11e, Grossererens Søsterdatter, havde
siddet stille ved sit Arbeide i en Vinduesfordybning
medens hun dog med spændt Opmærksomhed havde lyt-
tet til det øvrige Selskabs Samtale. Htin nærmede sig
nu og sagde til Ferdinand: Hor, er det sandt, hvad en
af dine Venner har betroet mig, at du har skrevet
nogle deilige Digte, meest om den franske Revolution,
om Frankrigs Skjæbne fra ældre Dage, om dens for-
dums Helte, om Jeanne d’Aro?
Tys! sagde Ferdinand, lad for Guds Skyld ikke
min Fader høre det.
—— Men du vil dog læse dem for mig? Det maa
du ikke nægte mig. Mit Hjertes slaaer as Henrykkelse,
naar jeg hører eller læser skjønne, begeistrede Digte-
Et Digt om Jeanne d’Akck min egen Heltindel O gid
seg, som hun, kunde gaaeiKrig, bære Hjelm og Sværd,
og følge en Frihedens Helt — dig for Exempel, til-
føiede hun med sagte Stemme, medens et høi Purpur-
skjær farvede hendes Kinder.
Grosserereii slog sin Arm om hende: Du er en
herlig Pige! det er ikke for Intet at du er min So-
sterdatter, der flyder et ædelt Blod i dine Aarer. Gud
give, alle vore Qvinder lignede dig, saa stod det andet–
ledes til med vort Land! Men du, Ferdinand! har dn
skrevet saa smukke Digte, hvorfor vil du da ikke give
! dem ud, men sætte dit Lys under en Skseppe?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
