Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hy- pvsi Usk-
20
ham, indeholdt allerede saamegen Lyksalighed og Ær-e,
at Erindringen herom maatte være Nok til at udfylde
Livet for et Fruentimmer, der forstod at elske og paa-
stjonne det Herlige, thi Faa have i deres trivielleHve1«-
dagsliv en saadan Erindriiig at hæve sig ved.
Claudine taug, men hun var traadt ganske nær
hen til Ferdinand. Hitn holdt hans Haand fast i sine,
uden selv ret at være sig det bevidst, og saae paa ham
med Øine, der flammede som Stjerner.
Nu kom de andre Tre ind fra det næste Værelse.
Justitsraaden lavede sig til at gaae og sagde til Ferdi-
nand: Folg med mig til min Svoger Cotnmereeraadens,
der ville vi blive iaften.
Ferdinand trak paa Sku·ldrene. Ak, kjære Fader!
Lad mig være fri for den Kjedsommelighed. Jeg har
desuden lovet mig et andet Sted hen.
— Der har vi det! Det er ogsaa en Frugt af vore
oplyste Tider! Naar min salig Fader sagde til mig:
»Gaa der eller der hen,« saa maatte jeg gaae, om jeg
saa døde af Længsel efter at komme til et andet Sted.
— Men var De glad og taknemmelig mod ham ved
slige Leiligheder?
— Nei for Satan! jeg var galiHovedet, det for-
staaer sig, men i Tiden har man dog godt af Tvang
og af Sorg i sin Ungdom. Ja gaa nu hvor Fandeit
ud vil, og lad diti gamle Fader traske allene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
