Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
— Er det muligt, at jeg maa høre saadanne Ord
as Dem? Meti hvad skal man sige, naarZRepublica-
nerne selv O jeg skammer mig næsten ved at
fortælle det! Jeg løb ud til dem, jeg tænkte at finde
dem iden største Fortvivlelse, men det var ikke at mærke;
og da jeg yttrede min Frygt sor, at nu vare de kraftige
Forholdsreglers Tid naturligviis forbi, svarede — ja
jeg vil for gammelt Venskabs Skyld ikke nævne ham-—
men han svarede , at de Franske vare ikke et saa raat
og vildt Folk, at de behøvede at regjeres med raa Gram-
hed· Jeg blev saa vred, at jeg strax tog min Hat og
gik.
—- Hvem· det end var, der sagde disse Ord, saa
giver jeg ham Ret, sagde Advocaten: thi det er ikke
det franske Folk, men dets Bærme, som har raset un-
der Jaeobinernes Regiment, og det har ikke væretSpøg
for disse Fra-værende hver Postdag at tage Aviseni
Haanden« med Angest for deri at faae Efterretning
om, at en Ven, en Nærpaarørende var falden som et
Offer for Guillotine11.
·— O! iTider som disse maa en Patriot formaae
at sætte sig ud over den private Ulykke og kun tænke
paa den offentlige. Jeg har forresten hørt Noget om
den unge Lusard, som er godt, som jeg maa rose-
— Hvad er det, kjære Onkel? spurgte Claudine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
