Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bringer og hiertelige Ønsker sor ·Deres Fremtid. Om
og naar vi sees igjen, eller hvorheti min Vei gaaer,
veed jeg i dette Øieblik ikke selv. Lyksalig Den, hvem
intet Familiebaand og ingen indpræget Fordom holder
tilbage sra kjækt at forlade denne hele sammerlige Ver-
denl«
Man kunde vistnok uden Ubillighed sige, at den
stakkels Claudiiie var noget nær et Offer for Tidsalde-
rens gængse Ideer. Fra Ferdinands Tale og Digte,
ligetil disse lost heniastede Ord, havde Alt ligesom for-
enet sig med hendes egen sværmeriske Sinddstetnning,
for i det beleiligste Øieblik at give hende i de Dæmo-
ners Mitgt, der helst nærme sig det Bedste og Skjøn-
neste. Ved Læsningen as de omtalte Ord hensank hun
idhbe Tanker. Hun sagde ved sig selv: Dalund er
ulykkelig, han har mistet Den, hait elskede. Det har
ogsaa jeg. Men han gaaer fri ud i den vide Verden,
han er iiie overgiven til Nod og Skjændsel, som jeg.
Han har endnu en Moder, en Broder og en Sosterz
jeg har Ingen, intet Menneske paa Jorden. Miil
eneste Veninde er dod, sor evig borte , og — o Gud!
mit Brev! Nu først husker jeg paa det, hvor er mit
Brev? J hvis Hænder er det faldet? Nei jeg kan ikke
leve! Hvad skal hindre mig fra kjækt at forlade denne
hele jammerlige Verden? Jntet Baand binder mig.
Næsten et halvt Aar er gaaet, uden at Lusard har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
