Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- III s lys-I·
EDOTO R
« - —-
sifMVUchOs -
» «-
. sp, «
«- »
( "« «
. f .
« . .
) « ’»
« . l3».»
- f -U’
. « A
f’ Mit
. ! v [
-. .
»»»«
(
. ,
i
- · -
»
-
-
! . A
l «— «
. l i
· at unddrage sig Synet af Naturens Skjønhed, den vel-
bekjendte beslægtede Natur, som hun havde isinde at
forlade-
Da hørte hun pludselig sit Navn nævne, og da
hun saae iveiret, stod den gamle Susanne for hende
med foldede Hænder og sagde med blodere Stemme,
end der ellers pleiede at staae til hendes Raadighed:
Min Gud og Herre! Jomfru Claudine! hvad har De
isinde?· Jeg har liidt Angst for Dem i mange Dage,
og idag troede jeg nok at mærke Uraad, og derfor har
jeg fulgt efter Dem hele Veien hjemme fra. Jeg me-
ner Dem det saa godt, luk dog ikke saadan Deres
Hjerte for Gud og Mennesker! Vorherre bevares! hvad -
har De isinde? Den gode Gud selv har maaskee ført
mig herhen til Deres Redning.
Disse sidste Ord, der syntes at have en skjult
Sammenhæng med Claudines ovenanforte Tanke, at
var hendes Død ikke Guds Villie, vilde han vel sende
hende et Menneske til Redning, sakdt besynderligt paa
hendes Samvittighed. Huit brast i hæftig Graad. Su-
sanne satte sig hos hende , slog sin Arm om hende og
stræbte med kjærlige Ord at aabne sig en Vei til hen-
des Hjerte. Gud forlade mig, sagde hun , Guds og
Mentiesters Fiende vil gjerne lokke os til det Værste,
og jeg var i gyselig Angst for at De her ved dette af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
