Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l’-
stOl— . — ·F——l—f—«s»«7— ss
« 172
Ferdinand sagde nu alvorlig: Men sæt nu, at
disse Efterretninger om Clandines Giftermaal vare
usande, seet, at hun endnu var fri?
——— Umuligtl Din egen Onkel . . ..
— Ligemegetl Han selv kan være bedrageii eller
have havt sine Grunde til at bedrage, for at undvige
Verdens skadefroe Domme-. Sæt, at Claudine, forladt
og uden Støtte, var som en fattig Flygtning gaaet ud
i den vide Verden for at søge et Fristed, med dit Barn
paa Armen?
Lusard afbrød ham, greb ham med Haeftighedi
Armen, og raabte med skjælvende Læber: Mit Varnl
for Guds Skyld! O Ferdinandl Er Dette Spøg, da
er det altfor grusomt.
Ferdinand vedblev, uden at lade sig forstyrre:
Med ditBarn paa Armen , dit Barn, som hun ikke
vilde slippe, som hun i alle disse Aar har ernaeret med
sit Arbeide, opdraget som et Monster paa moderlig
Troskab, paa Troskcib mod sin letsiiidigeElsier, der paa
et løst Rygte har forglemt, hvad han skyldte en Pige,
hvis Kjærlighed han havde misbrngt.
Lusard foer iveiret, og i siit Haeftighed kastede han
sig næsten til Jorden, idet han greb Ferdinand om
begge Skuldre. Vil du dræbe mig? raabte han. For-
tæller du mig en Fabel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
