Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—MÆe :«-sr.-—.—».U «k»»«s·s stik
253
Denne Uvished var hain piinlig, da endelig en eneste
Dags af Andre næsten ubemærkede degivenheder førte
ham paa et ganske andet Spor. Det var en Søndag
Han gik i Kirke, og da han med den øvrige Menighed
forlod denne, traf han ved Udgangen Fru Baller-, som
ligeledes havde bivaanet Gudstjenesten. Naturligviis
hilsede han paa hende, og da hun var ene, fulgte han
hende til hendes Huus. Paa Veien meddeelte de hin-
anden deres Glæde over den skjønne Prædiken, de
havde hørt, og Lufard sagde: Man kan ikke udeit
Smerte tænke paa, at Menneskene dog i deres Natur
maae være haardhiertede, hvad de dog mindst af Alt
have Ret til at være, thi ligefra Christendommens Be-
gyndelse indtil idag er der blevet præket for dem om
Overbærelse og Kjærlighed, og dog synes det, som om
disse Dyder mindre nri end nogensinde høre til Da-
gens Orden.
Fruen var aldeles af hans Mening, og yttrede,
at den Prædiken, de nys havde hørt, i lang Tid vilde
lyde i hendes Indre som en sød Melodie. Lusard tog
Afsked ved Portett af hendes Huus, men lovede, efter
en foregaaende Aftale, at indfindc sig igjen til Spisetid,
hvilket han ogsaa gjorde.
Da han traadte ind i Dagligstuen, hørte han, i
en til denne siddende Sal, en høirøstet Samtale, og,
som det lod, en hæftig Ordstrid mellem Husets HME
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
