Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
— Jeg troede, at Hr. de Montalbert vel elskede
Antikerne, men ikke det Forældede, som s. Er. den Skole,
hvortil den omtalte Digter lærer-
Men sor Pokkerl udbrod Ossiceren: De tilstaaer
jo selv, at det ikke er Deres Alvor, naar De dadler
hans Værker. Og at ville nedrive Det, man i sit
Hjerte beundrer, eller ophøie Det, man i sit Hjerte
foragter, det er jo — om jeg saa tør udtrykke mig —-
i aandelig Forstand det Samme, som Juristeriie kalde
Falsk i Mit og Dit.
—— Nei, det er en diplomatisk Fremgangsmaade
sor at vinde en retmæssig Fordeel , som man ikke i
aabenlys Feide kan forskaffe sig. Denne aandelige Hov-
mod, dette Dictator-Væsen passer ikke til vor Tids
friske, ungdommelige Stræben efter at løsrive sig fra
de stive Former, fra den unyttige , stovede Lærdom,
som hindrer Aandens Flugt. Det Nye skal leve, de
nye Former skal triumfere i Kunsten som i Staten, og
om en Forkjærlighed for alt Forældet kan tilgives vor
ærede Captain, saa kan den ikke passe for Hr. de Mom-
alberts der stammer sra det Land, som har forvandlet
Verdens politiske og litterære Tilværelse
Jeg tilstaaer, svarede Lusard, at ogsaa jeg i yngre
Dage har brændt as Jver for de politiske Bevægelser,
har ønsket at offre Liv og Lykke for Menneskeslægtens
Vel. Ja dertil vilde jeg endnu være rede, naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
