Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kende ikke var nogen Anden end Mariane, der sagde:
Det er et urimeligt Rygte, det maa jeg bedst vide, men
sæt endogsaa, at Hr. Lusard virkelig beilede til mig,
kan du da troe, at enten han eller noget Menneske i
Verden skulde bevcege mig til at bryde den Troskab,
sotn jeg har tilsvoret dig?
Lusard sagde ved sig selv: I Sandhed! det lader
til , at min gode Stjerne har ført mig til dette Sted
for at ende min Raadvildhed.
Med største Varsomhed, for ikke at blive opdaget,
tittede hati begjærlig ind gjennem den lille Aabmng
mellem Heekkens Blade. Han saae Mariatie siddende
ved en ung Mands Side. De vendte Begge Ryggen
til den Løvhytte, hvori Lusard befandt sig, og Løvet
dulgte saa fuldkomment Mandens Hoved, at mcm alde-
les Intet kunde see eller opdage as hans Persoii, uden
Dette , at han var høi af Vært, og at hans venstre
Haand, som han holdt paa Ryggen as Bænken bag
Marianes Sæde, var hvid og veldannet, samt at han
paa deri bar en Ring as en paafaldende Fortv, med en
Steen, hvori der var udskaaret en Delphi11, saa smukt
og tydeligt, at et mindre skarpt Syn end Lusards vilde
have opdaget deti en saa ringe Afstand. Da nu denne
halv Usynlige efter en kort Pause begyndte at tale
med en ualmindelig sonor Stemme, var denne Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
