- Project Runeberg -  Minder om Guderne og deres Dyrkelse i norske Stedsnavne /
7

(1880) [MARC] Author: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

med tykt l istedetfor r i de Egne, hvor det tykke l bruges). Enkelte
af de af dette Gudenavn dannede Navne skrives nu Norder— (f. Ex.
Norderhov), hvorved man tildels er blevet forledet til hertil at
henføre andre Navne med samme Begyndelse, der i Virkeligheden
komme af Adverbiet nordr, f. Ex. Nordrum, der overalt betyder
Nordgaarden. Endvidere maa man her vogte sig for Forvexling
med Navne, sammensatte med nidri (nedre), med kndrr (Lastskib,
Stammeform knarr—, nu som første Led isammensatte Stedsnavne ofte
gaaet over til Nar-) og med n6r (trangt Sted, især trangt Sund;
deraf dannede Navne synes ogsaa nu tildels at have faaet Formen
Nar—). Frey og Freyja ere de Guder, som synes at have
efterladt de fleste Minder i vore Stedsnavne. Ogsaa ved disse ere
Forvexlinger mulige, f. Ex. med Navne, dannede af fritsr (Fred)
og af frjo (Frø) og maaske med enkelte andre Sammensætningsled,
hvoraf dog intet synes at høre til de ofte forekommende. Hvor
Navnet nu begynder med Frøis— eller Frøs— (Fres-), kan man
med Sikkerhed hensøre det til den mandlige Gud Frey; lyder det
derimod Frøi— eller Frø-, kan det forklares baade af Frey og af
Freyja (i første Tilfælde som dannet af Gudenavnets Stammeform
istedetfor af dets Genitivform). Kun i enkelte Tilfælde, hvor man
har en ældre Form af Navnet, der bestemt henviser til Gudinden, er
det her muligt at skjelne. Tys Navn er enkelte Gange brugt i
Stedsnavne; de fleste med Ty- eller Tys- begyndende Navne have
dog intet med Guden at gjøre (adskillige af dem komme saaledes af det
gamle Ord Dis, Trælkvinde, ligesom der ogsaa findes Stedsnavne, sam-
mensatte med det ligebetydende ambntt og med Dræ11). GudenUll,
der ikke indtager nogen fremragende Plads i Gudernes Række, er
desuagtet blandt de Guder, hvis Navn oftest træffes iStedsnavnene.
Vel er ogsaa mange af de i moderne Form med Ull— begyndende
Navne af anden Oprindelse (f. Ex. sammensatte med Dyrenavnet
"Ulv), men adskillige af dem haves i gammel Form og lyde i denne
saaledes, at deres Henførelse til Guden er sikker eller rimelig. Jkke
sjelden findes ogsaa Navnet Ullin brugt i Stedsnavne paa en saa-
dan Maade, at det maa antages for at være Gudenavn (f. Ex. i
Sammensætningen Ullinshok). Ullin er ellers ganske ubekjendt som
Gud; det sandsynligste er vel, at vi i dette Navn kun have at se en
anden Form af Navnet Ull.

Efter saaledes foreløbig at have gjennemgaaet de hyppigst fore-
kommende Arter i den Gruppe as Stedsnavne, hvormed vi her be-
skjæftige os, skulle vi forsøge at samle dem af dem, der findes indenfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:30:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gudinosted/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free