Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
Syd-Afrika, Colorado er ganske visst haabefulde begivenheter ; men tænkr
hvad en Bakunin vilde ha gjort ut av dem — og vi kan maale værdien
av denne mand i kampen for frihet.»
Kropotkin sier i sit brev: «Kjære kamerater, det gjør mig saa
ondt at jeg ikke kan være sammen med Dere til høitideligholdelse av
vor store lærer, Mikal Bakunins fødselsdag. Det er faa navne som burde
være saa kjære for verdens revolutionære arbeidere som navnet paa denne
apostel for masseoprøret blandt proletarerne av alle folk.
Sikkerlig vil ingen av os tænke paa at forringe betydningen av det
tankearbeide som gaar forut for enhver revolution. Det er bevisstheten
om samfundsuretten som gir de nedtrampede og undertrykte den kraft
som kræves til at gjøre oprør mot denne uret.
Men for umaadelig mange mennesker, ligger en hel avgrund mellem
forstaaelsen av onderne, og den handling som er nødvendig for
at bli av med dem.
At faa folk til at sætte over denne avgrund, og gaa over fra at
knurre til handling, var Bakunins hovedgjerning.»
Om hans virksomhet i de aar han var med i Internationalen, sier
han : «Her utfoldet Bakunin alle sit revolutionære genis kræfter. Man
kan ikke læse hvad han skrev i disse aar — mest brosjyrer omhandlende
dagens spørsmaal og dog fulde av dyp indsigt i samfundet — uten at rives
med av hans magtfulde argumentationer, og uten at ildnes av kraften
i hans revolutionære overbevisninger. Ved at læse disse skrifter og
følge hans liv, forstaar man hvorfor han i saadan grad indblæste sine
enner oprørets hellige ild.
Like til sin sidste dag, selv under en dødelig sygdoms kvaler, selv i
det sidste han skrev, som han betragtet som sit testamente, forblev han
den samme fast overbeviste revolutionære anarkist og den samme
kjæmper, færdig at slutte sig til masserne hvorsomhelst i deres oprør mot
kapitalen og staten.»
Fra et av sine første samvær med ham fortæller hans senere
intime ven James G u i 1 1 a u m e som betegnende for manden, hvorledes
Bakunin spøkende beskrev trinfølgen i menneskelig lykke efter hans
opfatning, nemlig saaledes :
«Først som høieste lykke at dø i kamp for friheten ; for det andet :
kjærlighet og venskap ; — for det tredje videnskap og kunst ; — for det
fjerde at røke ; — for det femte at drikke ; — for det sjette at spise,
og for det syvende at sove.»
Efter at ha deltat i en reisning i Dresden i 1849, blev Bakunin
fængslet natten mellem 9. og 10. mai, og senere utlevert til prøisserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
