Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
__ 11 __
det er den sociale revolution. Hvorav jeg slutter, at alene denne
sidste, meget mer ialfald end al fritænkernes teoretiske
propaganda, vil være istand til at utrydde like til de sidste spor av
religiøs tro og utskeiende vaner hos folket, tro og vaner som er
inderligere forbundne meel hverandre end man tror. Og at det alene
er den sociale revolution, som, idet den istedenfor de paa samme
tid skuffende og brutale nydelser ved denne legemlige og
aandelige utsvævelse, sætter de likesaa fine som virkelige nydelser ved
den hos alle og enhver fuldt utviklede menneskelighet, vil magte
at lukke paa samme tid alle brændevins-sjapper og- alle kirker.
Indtil da vil folket, dets store masse, tro, og om det ikke har
grund til at tro, vil de ialfald ha ret til det.
Der er en klasse folk, som, om de ikke tror, i det mindste maa
late som de tror. De er alle menneskehetens plagere,
undertrykkere og utbyttere. Prester, konger, statsmænd, militære, offentlige
og private finansmænd, funktionærer av alle slag’s, politi,
stats-politi, fangevogtere og bodler, monopolister, kapitalister, utbyttere,
fabrikherrer, eiendomsbesiddere, advokater, statsøkonomer,
politikere av alle farver, like ned til den mindste kolonialhandler, alle
vil de enstemmig gjenta disse Voltaires ord :
«Hvis Gud ikke var til, maatte han opfindes.»
Ti, forstaar De, folket maa ha en religion. Det er
sikkerhetsventilen.
Endelig findes der en ganske talrik klasse av retskafne, men
svake sjæle som er for intelligente til at ta de kristne dogmer
alvorlig, forkaster dem enkeltvis, men ikke har hverken det mot, den
styrke eller den beslutsomhet, som er nødvendig for at avvise dem
helt og holdent. De overgir til kritiken alle religionans særskilte
absurditeter, de later haant om alle miraklene, men de klynger sig
fortvilet til den væsentligste absurditet, kilden til alle de andre
mirakler, til Guds tilværelse. Deres Gud er ikke det sterke og
mægtige væsen, teologiens brutalt positive gud. Det er et taaket,
gjen-nemsigtig, illusorisk væsen, saa illusorisk at det forvandler sig til
intet, naar man tror at gripe det; det er en luftspeiling, en
lygtemand som hverken varmer eller lyser. Og dog holder de paa det,
og tror at hvis det skulde forsvinde, vilde alt forsvinde med det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
