Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
er en anden vanskelighet: nemlig at størstedelen av de naturlove
som er forbundne med utviklingen av det menneskelige samfund
og som er likesaa nødvendige, uforanderlige, uundgaaelige, som de
love som styrer den fysiske verden, endnu ikke er behørig fastslaat
og erkjendt av videnskapen selv.
Naar de engang blir erkjendt først av videnskapen, og fra
videnskapen, ved hjælp av et omfattende system for folkelig
opdragelse og undervisning, er gaat over i alles bevissthet, vil
spørs-maalet om friheten være fuldstændig løst. De stedigste
autoritets-dyrkere maa erkjende, at da vil der ikke længer være behov
hverken for politisk organisation, ledelse eller lovgivning, tre ting
som, hvad enten de utgaar fra herskerens vilje eller følger av
stemmegivningen i et parlament valgt ved almindelig stemmeret,
og selv om de maatte være i overensstemmelse med
naturlovenes system, — noget som aldrig har været tilfældet og aldrig
vil kunne bli tilfældet, — altid er like ulykkebringende og’
uforenelige med massernes frihet, fordi de paatvinger dem et system av
ydre, og følgelig despotiske love.
Menneskets frihet bestaaer ene og alene deri, at han adlyder
naturlovene fordi han selv har erkjendt dem som saadanne og
ikke fordi de er blit ham utenfra paatvunget av en eller anden
fremmed vilje, guddomijielig eller menneskelig, kollektiv eller
individuel.
Tænk Dem et akademi av lærde, sammensat av videnskapens
mest berømte repræsentanter; sæt at dette selskap er betrodd
samfundets lovgivning og organisation, og at det, drevet bare av
den reneste kjærlighet til sandheten, ikke paabyr andet end love
som er i absolut overensstemmelse med videnskapens seneste
opdagelser. Nuvel, jeg paastaar at denne lovgivning og denne
organisation vilde være en uhyrlighet, og det av to grunde. Først
fordi den menneskelige videnskap altid og nødvendigvis er
ufuldkommen, og fordi det, naar man sammenligner det som den har
opdaget med det som den har igjen at opdage, kan sies, at den altid
er i sin vugge. Slik at hvis vi vilde tvinge menneskenes praktiske
liv, saavel det kollektive som det individuelle, til at indrette sig
strengt og utelukkende efter videnskapens sidste resultater, vilde
man dømme samfundet likesaavel som individerne til at pines paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
