Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 33 —
Til at godtgjore denne almindelige kjendsgjerning, som ved
første piekast kan synes underlig, men finder sin naturlige
forklaring, naar man tænker nærmere over den, mangler ikke
historiske beviser.
Sammenlign de to sidste civilisationer i den antike verden,
den græske civilisation og* den romerske. Hvilken av de to er den
mest menneskelig ideale i sine resultater ? Den græske
civilisation. Hvilken er omvendt den mest abstrakt ideale i sit
utgangspunkt, idet den ofrer menneskets materielle frihet for borgerens
ideelle frihet, repræsentert ved abstraktionen av den juridiske ret,
og det menneskelige samfunds naturlige utvikling for statens
abstraktion, og hvilken er den mest brut-ale i sine konsekvenser ?
Uten tvil den romerske civilisation. Den græske civilisation var
vistnok, som alle de antike civilisationer, deri indbefattet Roms,
Utelukkende national og bygget paa slaveri. Men trods
disse to umaatelige historiske feil, er den ikke destomindre
den første som har l’orstaat og virkeliggjort menneskehetens idé;
den har forædlet og" virkelig idealisert menneskenes liv ; den har
fælde, kan vedvarende trænges tilbake, undertrykkes og endog helt
utryddes under den stadige indflydelse av en mægtig’-aandelig eller
moralsk lidenskap; som i visse oieblikke av kollektiv overspændthet
kan glemmes og forsømmes for en tid av en stor mængde mennesker
paa én gang ; men som er saa dypt forbundne med den menneskelige
natur, at de altid ender med at ta sine rettigheter igjen, saaledes
at naar de hindres fra at bli tilfredsstillet paa en regelmæssig og
normal maate, ender de altid med at soke tilfredsstillelse paa en
usund og unaturlig maate. Det er en naturlov, og folgelig en
uundgaaelig, uimotstaaelig lov, under hvis uheldsvangre virkning alle
kristne prester og specielt prestene i den romersk-katolske kirke
nødvendigvis falder. Den kan ikke ramme skolens lærere, det vil si
prestene i den moderne kirke, medmindre man tvinger dem ogsaa
til at præke den kristne avholdenhet og selvfornegtelse.
Men der er en anden motsigelse, som er fælles for begge. Denne
motsigelse er knyttet til selve titelen og stillingen som lærer eller
herre. En herre som befaler, undertrykker og utbytter, er en meget
logisk og fuldstændig naturlig person. Men en herre som opofrer
sig for dem som er ham underordnet ikraft av hans guddommelige
éller menneskelige privilegium, er et selvmotsigende og ganske
umulig væsen. Det er en likefrem indstiftelse av hykleriet, saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
