Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 35 —
det mest abstrakte, det reneste og det mest oversanselige i
idealismen. La os se hvilke de praktiske frugter er av den ene og den
anden.
Italien har allerede gjort den menneskelige frigjorelses sak
umaatelige tjenester. Det var det förste land som gjenopvakte og
i vid utstrækning anvendte frihetens princip i Europa, og som
gjengav menneskeheten dens adelstitler: industri, handel, poesi,
kunstene, de positive videnskaper og den fri tanke. Knust derefter
gjennem tre aarhundreder av keiserlig og pavelig despotisme, og
alfept i sølen av sit herskende borgerskap, viser det sig vistnok
idag sunket i sammenligning med hvad det engang var. Og
dog, hvilken forskjel, hvis man sammenligner det med Tyskland !
I Italien kan man, trods dette, la os haabe, forbigaaende forfald,
leve og aande menneskelig, frit, omgit av et folk som synes at
Viere skapt for friheten. Italien, selv det borgerlige, kan med
itolthet vise Dem mænd som Mazzini og Garibaldi. I Tyskland
aander man i en atmosfære av et umaatelig politisk og socialt
aiaveri, filosofisk forklaret og antat av et stort folk, med overlagt
lig forstand, skal i et normalt samfund grundet paa likhet og respekt
for menneskelig frihet, bare findes for barna, ikke for-de voksne, og
for at de skal bli skoler til frigjørelse og ikke ti) trældom, maa man
derfra fremfor alt fjerne opdigtelsen om gud, den evige og absolutte
trælbinder, og man maa grunde hele barnas opdragelse og deres
undervisning paa den videnskabelige utvikling av forstanden, ikke av
troen, paa utviklingen av personlig værdighet og uavhængighet. ikke
av fromhet og lydighet, paa dyrkelsen av sandheten og retfærdigheten
for enhver pris, og fremforalt paa agtelse for menneskeheten, som
i alt og overalt maa erstatte gudsdyrkelsen. Autoritetens princip
utgjør i barnas opdragelse det naturlige utgangspunkt, det ei’
berettiget, nødvendig, naar det anvendes paa barn i spæd alder, mens
deres forstand endnu ikke paa nogen maate har utviklet sig. Men
likesom i alle ting og folgelig ogsaa i opdragelsen, utviklingen
indbefatter den gradvise ophævelse av utgangspunktet, maa dette
princip formindskes efterhaanden som barnas opdragelse og
undervisning skrider frem, for at vike pladsen for deres voksende frihet.
Enhver fornuftig opdragelse er i grunden ikke andet end denne
fremadskridende ofring av autoriteten til fordel for friheten, idet
opdragelsens endelige maal hare skal være det at danne frie mennesker
og mennesker som er fulde av agtelse for, og kjærlighet til andres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
